• Always Look On The Bright Side Of Life

    Jeg vil gerne fortælle jer lidt om, hvordan jeg dealer med min sygdom. Der er ikke nogen bestemt måde, man skal gøre det på – dette er blot min version. Og her spiller sygdomserkendelse en vigtig rolle. At opnå sygdomserkendelse kan være en både svær og langvarig proces. Det kan også være det modsatte. Men ét af mine formål med denne blog er at fortælle dig, at du ikke er alene! Jeg ønsker så inderligt at få dig til at føle, at det er okay at være syg – eller i det mindste bare, at du er okay! Det er så nemt at gå ned med flaget. Når jeg tænker over…

  • Sig hej til Handicap-SU

    Ups, denne overskrift kom vist til at antyde, at læser du dette blogindlæg, så er du sikret Handicap-SU. Sådan står det desværre ikke helt til, selvom jeg ville ønske, at alle der har brug for det, må få det tildelt. Faktisk kan det vise sig rigtig svært at få ansøgningen godkendt, hvorfor jeg nedenfor har beskrevet mine erfaringer i håbet om at kunne lette din vej gennem systemet. Hvem, hvad og hvornår Da jeg begyndte på min uddannelse sommeren 2010, anede jeg ikke, at der var noget, der hed Handicap-SU, så først skal vi se på nogle helt generelle fakta om, hvem der kan få tildelt Handicap-SU, hvor meget ekstra…

  • Fyldt af kaos – ekspert i oprydning!

    En smule provokeret af, at mennesker i Danmark stadig ikke ved nok om psykisk sygdom, vælger jeg uden omsvøb at lægge mine kort på bordet. I dette indlæg handler det om kaos. KAOS En ting, som jeg tror mange psykisk sårbare mennesker kender til, er kaos! Ikke blot en tilstand af uorden og regelløshed, men også en altomfattende indre eksplosion af tankemylder, katestrofetanker og ja, angsten for døden! Der er nok flere forskellige måder at håndtere disse symptomer på. For mit vedkommende har jeg dog kun fundet én løsning, der bare virker nogenlunde: En pinlig ren og opryddet lejlighed! Det lyder måske banalt, men når det kører rundt inde i…

  • Uddannelse + psykisk sygdom = ?

    Kan det gå? Er det mon muligt? Det og mange flere overvejelser havde jeg, inden jeg begyndte på min uddannelse på Aarhus Universitet. Jeg lagde hårdt ud ved ikke at tillade mig selv karakterer, der var under 7 (på den nye skala). Dette har ingenting at gøre med snit eller identitet gennem karakterer (det kan du alligevel ikke bruge til noget, når du er færdig). Det var udelukkende en motivationsfaktor for mig. Skulle jeg have 7 eller derover i alle fag, så var jeg simpelthen nødt til at følge med og arbejde hårdt. Spørgsmålet er så, om ambitionerne var for store og for mange – var de overhovedet realistiske? Her…

  • Skizoaffektiv-a-hva’-for-noget?

    Nå, hvad laver du så? Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet: ”Nå, hvad laver du så?”. Jeg svarer først: ”Øh tjo, jeg laver ikke så meget for tiden”. ”Hvorfor laver du ikke noget? Har du ikke et arbejde, eller hvad?”, fortsætter han. På én gang rager det ikke ham, der spurgte, hvorfor jeg ikke er i gang med noget for tiden. På den anden side ønsker jeg samtidig at nedbryde alle de fordomme over for psykisk sygdom, som jeg kan. Så det ender som oftest med, at jeg får mumlet et eller andet om, at det er noget psykisk, og at jeg har en lidelse, der kaldes skizoaffektiv. ”Skizoaffektiv –…

  • Hej Verden!

    Det er med rystende fingre og bævende knæ, at jeg nu tager hul på et helt nyt kapitel i min tilværelse: Blogginglivet! Første indlæg er altid den værste (håber jeg!). Intet må gå galt, alt skal klappe, ingen fejl… Hvorfor overhovedet lave en blog? Tja, det kan der vel være mange grunde til. Nogle kalder det en dagbog, andre en online skraldespand, men for mig er det den umiddelbarhed og konstante bevægelighed, som er så tiltalende. Og med den uformelle tone kan du i princippet slippe afsted med at skrive om hvad som helst. Alt lige fra mad og mode til det mere personlige – alt det, som netop dit hjerte – eller…