Bryllup bryllup bryllup (Del 1)

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Ringe, festlokaler, præst, indbydelser, kjole, kirke, kok, gæsteliste, fotograf… Og jeg kunne blive ved! Sikke mange ting, man skal have styr på, når man skal holde bryllup!

Mit første blogindlæg om bryllup vil dog ikke komme til at handle om de ovenstående nævnte ting. Nej, det vil komme til at handle om min oplevelse med at finde manden i mit liv! For det er ikke altid lige nemt, når man lider af en psykisk sygdom.

Jeg har dog ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Hvis jeg havde det, så var jeg vel blevet en verdensberømt matchmaker, men for mit vedkommende har det handlet om at vente. Og vente. Og vente. Og vente… Der skulle gå hele 26 år, før jeg fandt ham! Ja, faktisk er han min første rigtige kæreste nogensinde! Det er dog ikke det væsentligste – nej, det væsentligste er, at han kan tackle min sygdom og mig, lige præcis som den og jeg er. Der har været flere mænd med kærestepotentiale i min omgangkreds. Jeg har da også flirtet og brugt tid sammen med en del af dem, men jeg har haft en fornemmelse – og er til tider også blevet bekræftet i den fornemmelse – at det ikke er alle mænd, der er lige gode til at håndtere psykiske problemer. Og det er altså vigtigt, når man skal finde ham, man skal dele resten af livet med – både de gode og de dårlige ting.

Alle piger kender sikkert godt “listen”. I ved – den der liste, hvor man sætter nogle kriterier op for, hvordan ens kommende mand skal være. Et uddrag af min liste så sådan ud:

  1. Blå øjne
  2. Mørkt hår
  3. Skægstubbe
  4. Muskuløs
  5. Humoristisk
  6. Klog (gerne med højere uddannelse end jeg)
  7. Samme interesser

Ikke noget med at være menneskelig. Ikke noget med at være forstående. Ikke noget med at kunne tackle svære ting i livet…

Jeg har virkelig revurderet min liste de senere år! For hvad betyder hårfarven, hvis bare han kan trøste mig, når jeg er ked af det? Og hvad betyder uddannelse, så længe han kan acceptere, hvem jeg er?

Nu må I ikke misforstå mig! Jeg synes min forlovede er lækker! Og han bliver pænere og pænere for hver gang, jeg kigger på ham! Man han lever ikke op til alle listens krav til min kommende mand. Han har ikke blå øjne. Han er ikke sådan videre muskuløs. Han har ikke en højere uddannelse end jeg, og han har nærmest overhovedet ikke de samme interesser, som jeg har. Og alligevel er han manden i mit liv!

Det handler ikke om at gå på kompromis. Nej, det er ikke det, jeg siger! Men jeg tror, det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst for én, når det gælder ham, man skal dele resten af sit liv med.

Endelig ude af speciale-hulen…

Puha, det holdt hårdt! 6 måneder uden ret meget kontakt til omverdenen er nu forbi, og der er endelig overskud og tid til at poste lidt på bloggen igen. Og der er sket en del!

  1. Jeg fik godkendt mit specialeemne omkring stigmatisering og diskriminering af psykisk sårbare på Facebook, som jeg skrev lidt om i indlægget her. Specialet blev afleveret 1. august 2016, og jeg fik karakter (allerede!) 12. august 2016. Så nu er den ged barberet, som man siger ;-). Jeg påtænker mig at skrive et indlæg om specialeprocessen, krav (mine egne!) om karakter og følelserne bagefter, så følg endelig med, hvis det skulle have din interesse.
  2. Jeg er blevet forlovet!!! Min kæreste har simpelthen været på knæ! Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse for mig, så jeg kan nok ikke heeeeelt lade være med at skrive lidt om bryllupsplanlægningen her også. Ringe
  3. Sidst, men ikke mindst, er jeg landet i kategorien “sygemeldt arbejdsløs”. Det er en meget underlig følelse, når man nu lige har peaket 100% med aflevering af specialet. Der er godt nok langt ned, når man for få sekunder siden følte sig i sit livs topform. Men jeg gør mig klar til en tur i junglen af a-kasse, fagforening og jobcenter – sådan fungerer det danske system jo – og så må vi se, hvad der sker.

Følg med hvis du vil vide mere om både bryllup og jobsøgningen!

 

Videregående uddannelse + psykisk sygdom = ?

ÆBLE BLOG

At have en psykisk lidelse og gå i skole kan nemt blive opfattet som to uforenelige størrelser, men det behøver det ikke nødvendigvis at være! Faktisk vil det måske forbavse dig hvor mange, der med en psykisk sygdom i baggagen klarer sig igennem en uddannelse.

Faktisk findes der som regel en lang række hjælpemidler på din uddannelsesinstitution, som du kan gøre brug af, hvis du har en psykiatrisk diagnose og ønsker at studere. Jeg selv valgte at søge om Handicaptillæg til min almindelige SU, fordi jeg ikke havde mulighed for at arbejde ved siden af mine studier. Den økonomiske hjælp kan synes overflødig og kan måske endda forarge nogle af dine medstuderende, men medicin- og eventuelt psykolog-regningerne skal jo betales, og så skal man ikke undervurdere, hvad en ordentlig lejlighed kan gøre for ens psyke. Med det mener jeg, at det måske ikke er særlig konstruktivt at placere en psykisk sårbar i et 7 kvm stort værelse, hvor køkken og bad skal deles med 10 andre. Så – det at søge hjælp – også den økonomiske – skal du bestemt ikke have dårlig samvittighed over! Læs mere om, hvordan du søger Handicaptillæg til SU her.

Der findes også andre forskellige støttemuligheder for studerende med psykiske (og fysiske!) vanskeligheder, fx forskellige IT-hjælpemidler og mentorforløb. Jeg har dog ikke selv gjort brug af dem og kender kun til de støttemuligheder, der findes på Aarhus Universitet, men jeg er sikker på, at de vil kunne hjælpe dig lidt mere smertefrit igennem dine studier.

Det er dog vigtigt for mig at sige, at det i min optik dog ikke er alle med en psykisk lidelse, der skal studere. Lyt til din familie og omgangskreds, når du skal træffe afgørelse om din fremtid. Men husk på, at de også ka tage fejl!

HandicapSU-hvad-for-noget?

Penge

Et lille økonomisk fif til dig med en psykisk lidelse!

Hvis du ligesom mig læser på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver dig meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage dig et erhvervsarbejde, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU.

Satsen for 2016 er hele 8449 kr. før skat om måneden (inkl. SU vil det betyde lidt over 10.000 kr. udbetalt), så det gør virkelig en stor forskel, at man er opmærksom på denne mulighed.

Processen kan være lidt langsommelig, men det er (som regel) ventetiden værd, da Handicaptillægget udbetales med tilbagevirkende kraft. Ansøgningstiden er estimeret til ca. 3-4 måneder, men jeg fik først svar fra SU-styrelsen omkring et halvt år efter, at jeg sendte ansøgningen. Jeg fik dog en bekræftigelse på, at de havde modtaget min ansøgning godt en måned efter afsendelsen.

Det er meget vigtigt, at du får en speciallæges dom over din situation. Psykologer og forskellige slags terapeuter har ikke samme gennemslagskraft (en generalisering, men med sandhed i sig). Psykiske sygdomme er nogle lidt finurlige størrelser, fordi de findes i så mange udgaver og i forskellige sværhedsgrader, så vær sikker på, at du får den bedst mulige udtalelse med dig.

Udtalelsen skal kort og godt indeholde en redegørelse for din diagnose samt en udtalelse om, at du ikke kan varetage et arbejde ved siden af studiet. Min egen udtalelse var på 1 1/2 linje, mens jeg også har hørt om udtalelser på op til flere sider.

Men kan jeg tillade mig at søge?

Et spørgsmål, der satte sig fast i mine tanker op til, at jeg sendte ansøgningen afsted, var om jeg i det hele taget kunne tillade mig at søge om Handicaptillægget. Var der ikke andre derude, der havde det meget værre end mig? Var jeg sikker på, at jeg virkelig ikke kunne klare et job ved siden af studiet? Men jeg kom frem til, at det ikke var min sag at afgøre det. At jeg ikke skulle have dårlig samvittighed over, at jeg måske fik lidt mere øknomisk hjælp til min uddannelse end de andre studerende.

Jeg opfordrer alle til at søge – også selvom det umiddelbart virker uoverskueligt og forgæves. Hav ikke for høje forventninger, men håb blot på det bedste :). Du kan læse meget mere om HandicapSU her.

Har du spørgsmål til ansøgningen eller andet omkring HandicapSU, så skriv en kommentar eller smid mig en mail – så skal jeg forsøge at besvare den.

 

Det der speciale… (Del 1)

Speciale (ALTINKLUSIV.DK)

Så blev det min tur til at skrive speciale. Halleluja! Efter 5 ½ års meget lange studier kan jeg endelig sætte mig til tasterne og skrive om lige netop det, jeg brænder for. Min første vejledningssamtale er i dag, så om jeg får et ”go” til min idé, ved jeg endnu ikke. Men opgavens titel bliver noget i retning a la: ”En undersøgelse af stigmatisering og diskriminering af psykisk sårbare på Facebook”. Hvad tænker I om det?

Det bliver lidt langhåret nu, men lad mig lige forklare begreberne. Stigmatisering betyder egentlig ”miskrediterende træk”, men i virkeligheden er det mere de tanker eller fordomme, som eksempelvis ikke-diagnosticerede kan have over for mennesker med en psykiatrisk diagnose. Det kan være, at vi er farlige, at vi er dummere end gennemsnittet, eller at vi er dovne, og at vi bare skal tage os sammen. Diskriminering derimod er, når eksempelvis de ikke-diagnosticerede reagerer på de fordomme, som de eventuelt måtte have. Hvis jeg laver en statusopdatering på Facebook, hvor der står: ”Jeg har det forfærdeligt i dag”, så kan det være, at en person, der tidligere blot har stigmatiseret mig reagerer med et negativt svar – eksempelvis: ”Du skal bare tage dig sammen”. Det er diskriminering!

Jeg kender ikke nogen, der umiddelbart har oplevet stigmatisering og diskriminering på Facebook. Så undersøgelsen kommer først og fremmest til at finde ud af, om der overhovedet findes stigmatisering og diskriminering på Facebook, og også i hvilken grad – er det andre, der stigmatiserer én eller er det i stedet dét, der kaldes for selvstigmatisering, som er på spil?

Er der nogle af jer, der har oplevet at blive stigmatiseret eller diskrimineret på Facebook?

Hej hej fra en meget snart cand.mag i medievidenskab :)

Hej Verden!

ALT INKLUSIV2

Det er med rystende fingre og bævende knæ, at jeg nu tager hul på et helt nyt kapitel i min tilværelse: Blogginglivet! Første indlæg er altid det værste (håber jeg!). Intet må gå galt, alt skal klappe, ingen fejl…

Hvorfor overhovedet lave en blog? Tja, det kan der vel være mange grunde til. Nogle kalder det en dagbog, andre en social skraldespand, men for mig at se, er det den erfaringsdeling, der sker på en blog, som gør den ekstra interessant i forhold til eksempelvis en almindelig hjemmeside. Og med den uformelle tone kan du i princippet slippe afsted med at skrive om hvad som helst. Alt lige fra mad og mode til det mere personlige – alt det, som netop dit hjerte flyder over med, som det så smukt er udtrykt.

Altinklusiv.dk er en personlig blog. Ikke på den der jeg-udleverer-da-bare-lige-mig-selv-agtige måde, men mere som en slags selvhjælpsbog (positivt ment!) med inspiration til at gøre livet lidt lettere for dig, der har en psykiatrisk diagnose.

Navnet på bloggen hentyder ikke til en billig flyrejse med et lavprisselskab, hvor man må drikke alle de paraplydrinks, man kan komme til. Nej, den peger på en erfaring, jeg har gjort mig i forhold til det at være sårbar. Når du får en diagnose, reagerer dine omgivelser forskelligt: Nogle tackler det fantastisk, andre ved ikke, hvad de skal stille op, og et par venskaber kan derfor let ryge i svinget. Men det er ikke dig, der er noget galt med! Det er ikke dig, der har valgt at få en diagnose! Din omgangskreds – og ikke mindst dig selv – må lære at elske hele dig. Lige præcis som du er. Med eller uden diagnose.

Dette her er mig – alt inklusiv!